Mærkesager

Alle fortjener en værdig alderdom. Når du har bidraget til velfærdssamfundet gennem hele din levetid, skal du selvfølgelig have en god og omsorgsfuld ældrepleje. Personalet skal have tid til at lytte til dine behov – og ikke mindst sørge for, at du føler dig værdsat. Det er vigtigt at vi har muligheden for, at ældre selv kan bestemme, hvad deres tildelte hjælp skal bruges på. Der skal gives en frihed til at vælge om det er køleskabet eller badeværelset, som skal rengøres. Desuden ville en tilkøbsordning være en rigtig god idé, så man har mulighed for ekstra hjælp mod betaling. Tiden hos den ældre skal vægtes højere end at skulle dokumentere alt. Altså skal omsorgen og nærvær være vigtigere end bureaukrati.

I Ældrerådet Holstebro oplever de en voksende interesse i den ældre del af befolkningen for nye boformer i form af bofællesskaber for mennesker, der er eller snart bliver pensionister, uden nødvendigvis at leve op til kriterier for at få anvist en ældrebolig. Fællesskaberne forventes på sigt at forsinke behovet for personlig hjælp og for plejebolig , fordi fælleskabet til en vis grad vil forlænge ens muligheder for egenomsorg. Fremadrettet kan rådet i stedet for en satsning på traditionelle ældreboliger (udover plejeboliger) anbefale, at man sikrer, at enhver ny lokalplan til boligbyggeri i områder, der må betegnes som attraktive for ældrebefolkningen, udlægges, så en del af arealet fordres bebygget med ældrevenligt byggeri. Seniorbofællesskaber eller lignende projekter i større eller mindre skala kunne så få kommunens bevågenhed i startfasen.

Som midaldrende med store børn, kan jeg mærke, at netop seniorbofællesskaber virker tillokkende, som den næste bolig for mig. Det er vigtigt, at Holstebro Ældreråds observationer inddrages i eksempelvis Sygehusgrundens udnyttelse.

Slagteriet har alle år været et hjertebarn for mig. Det er et sted, som har været i en rivende udvikling de sidste 5-7 år. Et sted vi skal passe på og udvikle.

På Slagteriet er Hal 19, hvor byens unge skatere (og deres forældre) har et godt og givende fællesskab. Subhuset, hvor mange kreative unge skaber kultur, fællesskab og fest for andre unge ( og også lidt ældre som mig) kampsporten Jotur hirti, hvor folk mødes og skaber et fællesskab omkring deres sport. Kulturdivisionen (som nu er en del af Slagteriet), som arrangerer festival, Street market, koncerter, standup, karneval, spis-sammen. By-haverne, hvor ældre mødes over ærter og blomster. Parkour & Boulder klubben, hvor 50 børn og unge træner. Rapstudiet, hvor flere unge skaber musik. Alt sammen under s-reglerne: sameksistens, samarbejde, samhørighed, samskabelse og svineri, der ikke tolereres.

Alt i alt, så er der en del du kunne sætte dig ind i og deltage i. Godt nok er det ikke fint som Musikteatret, eller gammelt som Rådhuset. Men det er et vidunderligt sted med mange fantastiske frivillige, som trækker mange mennesker til Slagteriet. Det er et kæmpe plus for Holstebro… Hvis man gider tænke langsigtet og ikke kun nu og her.

Folkeskolen er et område hvor mange spiller ind med en mening og holdning, hvilket jo må betyde at det er vigtigt.

Folkeskolen er grundstenen i vores samfund, her mødes høj, lav, rig, fattig, geni, mindre klog, pige, dreng og forskellige politiske retninger og religioner.

Skolen skal som uddanner og danner formidle viden, gøre nysgerrig og gøre duelig til livets faldgruber og udfordringer. Alt dette kan ikke måles og vejes, som der ellers er kommet meget mere af i folkeskolen.

En af problemstillingerne i nutidens skole formidler Brian Degn Mårtonsson godt : ” vi skal kunne sige, at vi forlanger disciplin, respekt og ordentlighed, og det kræver ikke at det skal leges ind, for der findes noget man bare skal. Børn skal kunne lægge bånd på sig selv.”

Dannelse er at man er i gang med noget uoverkommeligt, nemlig at blive til et dannet menneske. Vi skal ikke give køb på dannelsen fordi det kræver for meget af det enkelte barn, vi skal ikke acceptere curlingforældre der forsøger at lempe det uoverkommelige. Børnene skal selv dannes så de er klar til netop at klare livets faldgruber og udfordringer.”

I 2020 kunne vi læse, at Holstebro er en af de absolutte bundskrabere hvad angår udgifter på skoleområdet. Da jeg læste artiklen fra Dagbladet Holstebro/Struer med overskriften: ”Holstebro Kommune bruger færre og færre penge per elev i folkeskolen, og det går ud over skolernes evne til at nå de nationale mål for dansk og matematik”. (Link herunder) konkluderede jeg:

Lærerne i Holstebro kommune er meget dygtige. De kan på trods af manglende forberedelsestid manglende ekstra hjælp til udfordrede og inkluderede børn, manglende efteruddannelse og ingen arbejdstidsaftale, stadig få elevernes kompetencer hevet op over det forventelige. Tak for det.

Kommunen har, på trods af de lovede flere penge på skoleområdet, ikke formået at få pengene derud, hvor de virkelig gør gavn, nemlig hos børnene.

At partiet med børnenes statsminister, som endnu engang står i spidsen for Holstebro kommune, ikke formår at tilgodese børnene i vores kommune.

At man fra 2016 og til nu bruger færre penge pr. elev er måske også affødt af den store søgning til friskolerne i byen. Hvem har skylden for dette? Det har en fejlslået skolepolitik, lavet under selvsamme parti, som også sad på borgmesterposten da hele skolestrukturen fejlagtigt blev ændret. Men det var der nok nogle konsulenter, som mente var det rigtige.

Kan jeg konkludere andet? Måske at vi vil have en børnenes og læringens borgmester.. men det bliver nok umuligt efter den sidste udligningsreform fra børnenes statsminister.

Holstebro er leveringsdygtig i mange dygtige unge mennesker. Problemet er bare, at vi leverer disse unge mennesker til de større uddannelsesbyer som Aarhus og Aalborg. Når først de unge er taget afsted for at tage en videregående uddannelse i en større by, er det de færreste af dem, som kommer tilbage til Holstebro igen. Det giver flere udfordringer. For det første bliver det vanskeligere for virksomhederne i Holstebro kommune, at få kvalificeret arbejdskraft. For det andet kommer vi til at mangle de højere lønninger i skattegrundlaget, som ofte følger med en længerevarende uddannelse.. For det tredje vil ungdomsmiljøet og foreningslivet blive præget af, at de mange unge forsvinder fra byen i en alder af 20 år.

Vi skal arbejde intensivt for, at vi kan få flere videregående uddannelser til Holstebro kommune. Vi skal huske at udvikle alle de muligheder vi har i de kreative miljøer, som blomstrer i byen. Kan vi tænke nyt, så vi kan tiltrække en kreativ uddannelse, som kunne få til huse på Slagteriet? Kunne vi udnytte at vi har hav, hede og skov i kommunen?

Foreninger er svaret..

Unge der er med i en forening har større tillid til andre, større tillid til demokratiet og er mere interesserede i samfundsforhold. Dette viser en undersøgelse Dansk ungdoms fællesråd har fået lavet (Epinion 2017) Og hvad kan vi så bruge det til i Holstebro?

Vi kan bruge det til at være opmærksom på alle de foreninger vi har i Holstebro, hvad enten det er spejdere, ungdomsklubber, roere, fodboldspillere, KU eller skatere. Disse foreninger er med til at danne vores børn til at være demokratiske borgere. Mange børn og unge skaber blivende fællesskaber og venskaber gennem foreninger.

Debat: I Holstebro skal vi lave en langsigtet facilitetsstrategi for alle disse foreninger. Kan vi udnytte vores faciliteter på en anden måde? Kan vi samarbejde på tværs om renovering, modernisering, udbygninger og drift. Kunne vi på ex. Slagterigrunden samle ikke blot byhaverne, skatere, parkour, Kulturdivisionen og Subhuset, men også cyklister, volleyball, fodbold, politiske ungdomsorganisationer osv. Sport og Fritid har startet et udviklingsforum, dette skal udvides til alle foreninger.

I Holstebro kommune skal vi lave en langsigtet plan for foreningslivet, give dem gode betingelser, gode faciliteter og skabe muligheden for dialog og samarbejde. Vi har så mange fantastiske frivillige, som kunne inddrages, og som sikkert har mange gode ideer til netop samarbejde på tværs. Den idérigdom skal understøttes af gode rammevilkår i forhold til faciliteter. Lad os i Holstebro hjælpe med at skabe flere unge med tillid til demokratiet og til hinanden. Hvordan? Jo, Foreninger er en del af svaret

I Holstebro gågade og i butiksgaderne i Ulfborg og Vinderup skal der laves grønne områder, som også indeholder aktiviteter for børn. Lad os lave shoppingturen til en god oplevelse for alle. Det at komme rundt i butiksområderne skal være en mulighed for også at lave en aktivitet sammen.

Vi skal have flettet legepladser, forhindringsbaner, udefitness, siddeområder ind i de områder, hvor folk samles i forvejen. Dette vil både tiltrække nye kunder, men også holde på de, som har fundet vej til butikkerne. Det vil give mersalg for cafeer, restauranter m.v. samt til butikkerne, hvor mor eller far kan gå på shopping, mens børnene underholder sig i aktiviteterne. Desuden skal vi i Holstebro bymidte have åbnet gågaden op ned mod åen. Vi skal inddrage å-området i vores bymiljø. Som det er nu vender hele byen ryggen til åen, og ikke fronten mod åen, som man gør i eksempelvis Aarhus. Lad os nu udnytte, at vi har den fantastiske mulighed.