Folkeskolen

Folkeskolen er et område hvor mange spiller ind med en mening og holdning, hvilket jo må betyde, at det er vigtigt. Folkeskolen er grundstenen i vores samfund, her mødes høj, lav, rig, fattig, geni, mindre klog, pige, dreng og forskellige politiske retninger og religioner. Skolen skal som uddanner og danner formidle viden, gøre nysgerrig og gøre duelig til livets faldgruber og udfordringer. Alt dette kan ikke måles og vejes, som der ellers er kommet meget mere af i folkeskolen.

Folkeskolen er et område hvor mange spiller ind med en mening og holdning, hvilket jo må betyde at det er vigtigt.

Folkeskolen er grundstenen i vores samfund, her mødes høj, lav, rig, fattig, geni, mindre klog, pige, dreng og forskellige politiske retninger og religioner.

Skolen skal som uddanner og danner formidle viden, gøre nysgerrig og gøre duelig til livets faldgruber og udfordringer. Alt dette kan ikke måles og vejes, som der ellers er kommet meget mere af i folkeskolen.

En af problemstillingerne i nutidens skole formidler Brian Degn Mårtonsson godt : ” vi skal kunne sige, at vi forlanger disciplin, respekt og ordentlighed, og det kræver ikke at det skal leges ind, for der findes noget man bare skal. Børn skal kunne lægge bånd på sig selv.”

Dannelse er at man er i gang med noget uoverkommeligt, nemlig at blive til et dannet menneske. Vi skal ikke give køb på dannelsen fordi det kræver for meget af det enkelte barn, vi skal ikke acceptere curlingforældre der forsøger at lempe det uoverkommelige. Børnene skal selv dannes så de er klar til netop at klare livets faldgruber og udfordringer.”

I 2020 kunne vi læse, at Holstebro er en af de absolutte bundskrabere hvad angår udgifter på skoleområdet. Da jeg læste artiklen fra Dagbladet Holstebro/Struer med overskriften:  ”Holstebro Kommune bruger færre og færre penge per elev i folkeskolen, og det går ud over skolernes evne til at nå de nationale mål for dansk og matematik”. (Link herunder) konkluderede jeg:

Lærerne i Holstebro kommune er meget dygtige. De kan på trods af manglende forberedelsestid manglende ekstra hjælp til udfordrede og inkluderede børn, manglende efteruddannelse og ingen arbejdstidsaftale, stadig få elevernes kompetencer hevet op over det forventelige. Tak for det.

Kommunen har, på trods af de lovede flere penge på skoleområdet, ikke formået at få pengene derud, hvor de virkelig gør gavn, nemlig hos børnene.

At partiet med børnenes statsminister, som endnu engang står i spidsen for Holstebro kommune, ikke formår at tilgodese børnene i vores kommune.

At man fra 2016 og til nu bruger færre penge pr. elev er måske også affødt af den store søgning til friskolerne i byen. Hvem har skylden for dette? Det har en fejlslået skolepolitik, lavet under selvsamme parti, som også sad på borgmesterposten da hele skolestrukturen fejlagtigt blev ændret. Men det var der nok nogle konsulenter, som mente var det rigtige.

Kan jeg konkludere andet? Måske at vi vil have en børnenes og læringens borgmester.. men det bliver nok umuligt efter den sidste udligningsreform fra børnenes statsminister.

Link til artikel i Dagbladet Holstebro/Struer:

https://www.facebook.com/353370819859/posts/10158052264794860/