Slagteriet Holstebro
Vi i Holstebro skal tænke langsigtet og se længere ud i fremtiden. Vi skal holde ved Slagteriet som en ungdomskultur-institution. Vi har brug for de unge, og vi har brug for et miljø, som kan tiltrække og fastholde de unge i byen. Dette sker ved at bakke op om et spirende ungdomsmiljø, som nogle ildsjæle har gjort en stor indsats for. Lad os bruge slagterigrunden til at udbygge de initiativer, som er i gang. Lad os bygge studieboliger, caféer, sportsfaciliteter, grønne områder m.v…. Lad os tænke større og turde håbe på bare lidt fremsynethed i stedet for meget kort økonomisk kassetænkning.